Kære IW venner
Mange tak for invitationen til at komme til Landstreff i Tromsø. Jeg kender jeres smukke land fra mange tidligere besøg, men jeg har ikke været i Tromsø før, bortset fra en enkelt mellemlanding på vej til Kirkeness.
Et landstreff er en enestående mulighed for at møde IW medlemmer fra andre egne. Det er en inspirationskilde til klub livet.
At være Inner Wheel medlem er ikke blot at være medlem af en klub. Det er også et medlemskab af et netværk nationalt og internationalt. Det er et netværk bestående af kvinder med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde. Vi er sammen i et fællesskab, hvor vi alle har de samme idealer og ønsker om at nå ud til mennesker, som har brug for vores hjælp, men IIW er ikke en velgørende organisation. Vi er en organisation af kvinder, som alle har den samme målsætning nemlig at fremme venskab og international forståelse.
Desværre er det internationale ofte en overset del af vort medlemskab, så jeg vil opfordre alle til at blive mere bevidste om denne betydningsfulde dimension.
Når jeg læser alle de rapporter, som vi modtager i bestyrelsen (og jeg kan forsikre jer om, at vi læser dem alle), kan jeg ikke undgå at blive imponeret over det fantastiske arbejde, som bliver udført at IW medlemmer nationalt og internationalt i så mange egne af verden. Selv i lande hvor medlemmerne har mistet næsten alt af politiske årsager, er de stadig i stand til at hjælpe andre, som har det værre end dem selv.
Vi kvinder har gode organisatoriske egenskaber, men det er vigtigt, at vi også har troen på os selv og det vi gør, så vi på denne måde kan «Realise our Visions and Make a Difference».
Et emne som optager os alle meget er extension : Hvordan vi får flere medlemmer? Vi ved alle at extension betyder vækst, og vi alle interesserede i, at IIW fortsat kan være en levende organisation i vækst. Væksten i medlemstallet er for en stor dels vedkommende afhængig af de medlemmer, vi har i forvejen, og det er derfor vigtigt, at vi alle føler ansvarlighed herfor.
Vi ved alle, at medlemspotentialet er meget forskelligt fra land til land og at skabe nye klubber er vigtigt, men det er mindst lige så vigtigt, at holde de eksisterende klubber i live, og fastholde de medlemmer, vi allerede har. Vi skal sørge for, at vores klubber er indbydende og spændende, så mange flere kvinder får lyst til at være med, og her er den inspiration, vi får på møder som dette, en vigtig ting.
Vores optagelseskriterier er blevet udvidet betydeligt i de senere år – ikke nok vil nogle måske mene – hvorimod andre er mere tilbageholdende med tanke på, at vi derved kan komme til at fjerne os mere fra Rotary. Foreløbig gælder det om at gøre brug af de muligheder, vi har. Jeg tror f.eks., at de Honorære medlemmer er en overset mulighed. Hvorfor ikke benytte denne chance for at få tilført klub livet en ny dimension.
Jeg tror dog, at mange i den vestlige verden gerne ser optagelseskriterierne yderligere opblødt – måske med frie optagelsesmuligheder.
Under alle omstændigheder så tror jeg ikke, at vi slipper af med vores image af «hattedamer», før vi frit kan optage alle, som har lyst og interesse for at være med i Inner Wheel. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke fortsat kan have et samarbejde med Rotary, men et sådan samarbejde skal komme som noget naturligt mellem to ligeværdige organisationer.
Som noget helt nyt, er der i New Zealand startet to nye klubber bestående af døtre, svigerdøtre og unge slægtninge til IW medlemmer de såkaldte «New Generation Clubs». Disse unge kvinder er alle på det samme sted i livet, og skaber deres helt eget netværk. Jeg ved, at det er en stor succes.
I nogle lande er det er blevet vanskeligere for mange klubber og distrikter at få medlemmer til at påtage sig bestyrelsesarbejde. Det er derfor vigtigt, at vi ser på arbejdsgangene på de forskellige poster. Vi skal forenkle arbejdet så meget, vi kan for at gøre det mere attraktivt.
For at bidrage til forenkling vil vi i bestyrelsen se på muligheden for at gøre vores Constitution så brugervenlig som mulig. Vi taler ofte om, at vi er begrænset af vores Constitution (den lille blå), men min erfaring er, at det oftere er de lokale love og regler de såkaldte Bye-laws, som er vores væsentligste begrænsning, da min erfaring er, at de ofte er meget restriktive, så jeg kan kun opfordre til, at alle klubber og lande ser grundigt på disse særlove. Efter min mening ville det give den største forenkling og frihed, hvis vi fjernede dem alle måske med enkelte undtagelser. Jo mindre der er nedskrevet jo større frihed.
I denne teknologiens tidsalder har vi opgraderet brugen af internet og hjemmesider. Det gælder også IIW’s hjemmeside, hvor I kan finde informationer, links til forskellige landes hjemmesider samt som noget nyt «New on the Web». Det giver os en regelmæssig fornyelse af informationer f.eks. angående aktiviteter i vore medlemslande, så jeg kan kun opfordre til, at I bruger hjemmesiden.
Jeg behøver sikkert ikke fortælle, at den 14. Internationale Inner Wheel Convention finder sted i Kota Kinabalu, Malaysia i maj 2009. De, der har oplevet en Convention før ved, at det er en fantastisk oplevelse at møde kvinder fra så mange forskellige lande. En mulighed for at møde gamle bekendte og en mulighed for at skabe nye kontakter og venskaber. Jeg ved, at alle involverede gør alt, hvad de kan for at gøre det til en uforglemmelig oplevelse for os alle, så jeg kan kun opfordre så mange som muligt til at benytte denne lejlighed for at få en god Inner Wheel oplevelse.
Som Vice-President fik jeg til opgave at være koordinator på IIW’s sociale støtteprojekt, som er uddannelse af piger i den 3. verden.
I den anledning kontaktede jeg General Sekretæren for UNICEF Danmark Steen Andersen. Vi fik etableret et godt samarbejde, og han kom til Manchester for at deltage i et bestyrelsesmøde.
Efter en grundig research har vi sammen besluttet, at de penge, som bliver indsamlet blandt vore medlemmer, skal gå til at støtte uddannelse af piger i et skoleprojekt på Madagascar.
Madagascar er en ø i det Indiske Ocean (øst for Afrika). Det er et af de lavest udviklede lande i verden, hvor 70% af befolkningen lever for under 1 USD om dagen.
Uddannelse er nøglen til en bedre fremtid for piger og kvinder og en måde til at beskytte dem mod udnyttelse og misbrug. Uddannelse af piger er også på lang sigt med til at forbedre samfunds strukturen i landet.
UNICEF arbejder i mere en 150 lande og territorier for at hjælpe børn til at overleve og trives fra den tidlige barndom til voksenalderen. Organisationen klarer sig udelukkende på frivillige bidrag fra private, regeringer samt erhvervslivet, og så bruger de kun 7% af bidragene på deres administration.
Selv om jeg ved, at alle har mange andre projekter både nationalt og internationalt, kan jeg kun opfordre til, at man støtter projekt uddannelse.
Generalsekretær Steen Andersen kommer i øvrigt til Convention for at få overrakt det indsamlede beløb, og selv om jeg godt ved, at I har andre projekter, så glem ikke projekt «Uddannelse af Piger».
Jeg ser i dette år frem til at møde IW medlemmer fra mange forskellige lande – og ikke mindst glæder jeg mig til at se nogle af de mange projekter, som vore medlemmer er så dybt engageret i. Jeg er meget glad for at kunne sige, at jeg skal besøge lande, som aldrig eller ikke særlig ofte har haft besøg. Jeg finder, det er vigtigt, at vi ikke besøger de samme lande hvert år.
Det er dog ikke præsidenten, som inviterer sig selv, man bliver inviteret, noget ikke alle er klar over. Jeg har imidlertid været så heldig, at også blive inviteret til lande, som ikke har haft besøg, eller hvor det er længe siden.
Jeg vil slutte med denne lille sentens : All the flowers of tomorrow are in the seeds of today.